Passiv bruges i tysk til at betone en handling eller en tilstand. Når man bruger passiv til at betone en handling kalder man det også for handlingspassiv. Når man bruger passiv til at betone en tilstand kalder man det også for tilstandspassiv.
Hvem eller hvad der har forårsaget en tilstand er ikke længere vigtigt.
Ein Junge wurde angegriffen. Er ist verletzt.
Handlingspassiv anvendes, når vi vil betone en handling – hvad sker der? Hver eller hvad der udfører handlingen er ikke længere så vigtigt – ofte er ligefrem ukendt.
Ein Junge wurde angegriffen.
Tilstandspassiv anvendes, når vi vil beskrive en tilstand som følge af eller bare efter en handling.
Er ist verletzt. (Drengen blev tidligere angrebet, derfor er han nu såret)
Lad os først se på handlingspassiv. Man tager subjektet og tilføjer en form af verbet werden plus evtl. et objekt og plus participium II.
Eksemplarisk sætning i handlingspassiv
Nutid Der Junge wird verletzt.
Førnutid Der Junge ist verletzt worden.
Datid Der Junge wurde verletzt.
Plusquamperfekt Der Junge war verletzt worden.
Futurum I Der Junge wird verletzt werden.
Futurum II Der Junge wird verletzt worden sein.

Eksemplarisk sætnings med tilstandspassiv
Nutid Der Junge ist verletzt.
Førnutid Der Junge ist verletzt gewesen.
Datid Der Junge war verletzt.
Plusquamperfekt Der Junge war verletzt gewesen.
Futurum I Der Junge wird verletzt sein.
Futurum II Der Junge wird verletzt gewesen sein.
  • verber hvis form i perfekt dannes med verbet sein
  • refleksive verber
  • øvrige verber uden akkusativobjekt

%d bloggers like this:
Tyskholdet.dk | Verber - adskilbare og ikke-adskilbare tyske verber - Tyskholdet.dk

Verber – adskilbare og ikke-adskilbare tyske verber

På tysk har man muligheden for at forsyne mange af de tyske verber med et præfiks. På den måde bliver verbet længere – men skifter også betydning. Vi skal nu se på, hvordan man skelner mellen adskilbare og ikke-adskilbare tyske verber.Der findes verber, som, når man bøjer dem i tid og person, ikke hænger direkte sammen med deres præfiks. Disse verber kalder vi derfor for adskilbare verber. På den anden side har vi verber, som ikke, heller ikke når vi bøjer dem i tid og person, kan stå adskilt fra deres præfiks. Disse verber kalder vi derfor for de ikke-adskilbare verber.Om et tysk udsagnsord er adskilbart eller ej, afhænger altid af præfikset.

De adskilbare verber

Verber, som er blevet forsynet med følgende præfikser, er adskilbare:

ab-, an-, auf-, aus-, bei-, ein-, los-, mit-, nach-, her-, hin-, vor-, weg-, zu-, zurück-

For et adskilbart udsagnsord i bøjet form gælder som sagt, at præfikset står adskilt fra verbet. For det meste vil præfikset stå placeret for enden af sætningen! 

På tysk gælder for de adskilbare udsagnsord i participium II, at man føjer ge mellem præfikset og verbet.

Eksempel, participium II for adskilbare verber: anlehnen —> angelehnt

De ikke-adskilbare verber

Tyske verber, som føjer over et af følgende præfikser, er ikke-adskilbare:

be-, emp-, ent-, er-, ge-, miss-, ver-, zer-

Mht. participium II, så dannes dette for ikke-adskilbare verber uden indførsel af gePræfisket forbliver fast bestanddel af verbet, i alle bøjede former! 

Verber som båder er adskilbare og ikke-adskilbare

Tysk verber, som er blevet forsynet med ét af følgende præfikser, kan både være adskilbare og ikke-adskilbare:

durch-, hinter-, über-, um-, unter-

Nogle verber er altid adskilbare, når de har sådan et præfiks. Andre verber er derimod aldrig adskilbare, når de har sådan et præfiks. Derudover findes der dog også kombinationer af verber og ovenstående præfikser som både kan være adskilbare og ikke-adskilbare. Det betyder ikke, at det er ligemeget hvad man gør – tværtimod bliver det hele sværere! Det adskilbare verbum og det ikke-adskilbare verbum betyder nemlig ikke det samme!

Tilbage til: Online tysk kursus i tysk grammatik!

Skrevet af Linnart Felkl fra Kontakt Tyskland

%d bloggers like this: