Passiv bruges i tysk til at betone en handling eller en tilstand. Når man bruger passiv til at betone en handling kalder man det også for handlingspassiv. Når man bruger passiv til at betone en tilstand kalder man det også for tilstandspassiv.
Hvem eller hvad der har forårsaget en tilstand er ikke længere vigtigt.
Ein Junge wurde angegriffen. Er ist verletzt.
Handlingspassiv anvendes, når vi vil betone en handling – hvad sker der? Hver eller hvad der udfører handlingen er ikke længere så vigtigt – ofte er ligefrem ukendt.
Ein Junge wurde angegriffen.
Tilstandspassiv anvendes, når vi vil beskrive en tilstand som følge af eller bare efter en handling.
Er ist verletzt. (Drengen blev tidligere angrebet, derfor er han nu såret)
Lad os først se på handlingspassiv. Man tager subjektet og tilføjer en form af verbet werden plus evtl. et objekt og plus participium II.
Eksemplarisk sætning i handlingspassiv
Nutid Der Junge wird verletzt.
Førnutid Der Junge ist verletzt worden.
Datid Der Junge wurde verletzt.
Plusquamperfekt Der Junge war verletzt worden.
Futurum I Der Junge wird verletzt werden.
Futurum II Der Junge wird verletzt worden sein.

Eksemplarisk sætnings med tilstandspassiv
Nutid Der Junge ist verletzt.
Førnutid Der Junge ist verletzt gewesen.
Datid Der Junge war verletzt.
Plusquamperfekt Der Junge war verletzt gewesen.
Futurum I Der Junge wird verletzt sein.
Futurum II Der Junge wird verletzt gewesen sein.
  • verber hvis form i perfekt dannes med verbet sein
  • refleksive verber
  • øvrige verber uden akkusativobjekt

%d bloggers like this:
Bag om den tyske tekstilindustri | Tyskholdet.dk | Tyskholdet.dk

Historien om den tyske tekstilindustri

Hugo Boss og Karl Otto Lagerfelt – blot nogle af den tyske tekstilindustris mange kendte navne. Her får du et hurtigt overblik over den tyske tekstilindustri

Den tyske tekstilindustri har sine rødder helt tilbage i middelalderen. Dengang blev tekstil hovedsageligt fremstillet af hamp, linned og uld. Særligt Tysklands bjergede områder egnede sig godt til produktion af tekstiler, idet der her var mulighed for at passe får og dyrke linned. Derudover kunne man tit ikke bruge jorden til anden form for landbrug, hvorfor udvindingen af råstoffer til den tyske tekstilindustri ofte forblev den eneste overlevelsesmulighed i disse regioner. Grunden til de tyske bilproducenters placering i Sydtyskland skal ligeledes findes i regionens dårlige landbrugsjord.

I løbet af 1700-tallet oplevede man også i Tyskland en øget efterspørgsel efter tøj. Arbejdsprocessen blev hurtigt delt op i flere trin – det man i dag ville kalde for en “supply chain”. Fårehyrden passede fårene og solgte sit uld. Spinderne forarbejdede hyrdens fåreuld til garn. Væveren vævede videre med det fremstillede garn.

Den tyske tekstilindustri blev hurtigt til en af de vigtigst arbejdsgivere i de områder som i dag tilordnes forbundsrepublikken Tyskland. Arbejdsbetingelserne var hårde og indkomsten ofte lav. Desto højere man formåede at komme op i tekstilindustriens pyramide, desto mindre hårdt skulle man arbejde. Med tiden forandrede vilkårene desuden. Ud over spindere og vævere var der nu også nye industrigrene som ville have en bid af kagen. Tekstiltryk er et eksempel herpå. Tekstiltrykkerierne tog tekstilerne og tilførte dem yderligere værdi. Selvom farverigt tøj altid havde været populært, opleve denne industrigren i starten af 1800-tallet en revolution. De første maskiner og effektive trykteknikker var nemlig kommet på markedet.

 

Dannelse af de første industriknuder med henblik på fremstilling af tekstiler

Med de første maskiner og automatiserede løsninger gik det på den ene side arbejdspladser tabt, på  den anden side blev en mere effektiv produktion af tekstiler muliggjort. I løbet af Tysklands industrialisering vedblev den tyske tekstilindustri en af de største industrigrene – både med henblik på omsætning, arbejdstagere og ressourceforbrug. Befolkningens efterspørgsel efter tekstiler voksede og voksede – tekstilfabrikkerne boomede landet over. Det bemærkelsesværdige herved var i sær de knuder, som fabrikkerne etablerede sig i forhold til hinanden. Grunden hertil var adskillige fordele:

  • samling af know-how i én region
  • leverandører af eksempelvis garn og bomuld kunne fokusere sig på knudepunkterne, hvilket hele industrigrenen profiterede af
  • partnerskaber muliggjorde sammenlægningen af produktionskapaciteter i perioder med øget efterspørgsel
  • samling af arbejdskraft i én region

På mange måder mindede industrialiseringen tekstilindustri om den de fabrikker og produktionsbetingelser, man i dag kan se i lange som Tyrkiet, Bangladesh, Thailand, Kina, Pakistan og Indien.

I dag er størstedelen af den tyske tekstilindustri blevet udliciteret til den tredje verden. Tyskland har dog stadigvæk kende tøjmærker med hovedsæder og delvist også fabrikker i Tyskland. Et udpluk:

  • Hugo Boss
  • Adidas
  • Puma
  • Paffen Sport

Den tyske tekstilindustri

Tak til freedigitalphotos.net for billedet!

%d bloggers like this: